Ord fra præstens skuffe

Prædiken: 3. søn.e.trinitatis I rk. – 07-07-2019

Teksten er en af de mest elskede fra Lukasevangeliet:
Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.« Men han fortalte dem denne lignelse: »Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse. Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.« Luk 15,1-10

 Dagens tekst er en af de skønneste tekster i bibelen. For den gør op med de domme vi mennesker, meget let bruger på hinanden – specielt på dem vi ikke lige bryder os om – dem vi har lært at se ned på – adskille os fra – dem som dagens tekst kalder for synderne og tolderne. Mennesker, som på Jesus tid var enten udstødte eller udenfor det gode samfund. Tolderen var den grådige, som for pengenes skyld og magtens skyld samarbejdede med de fremmede hedninge – med alt det man anså for at true og ødelægge det gudfrygtige samfund – traditioner og skikke og ødelægge anstændighed og mådehold. Synderen var alle de andre, som levede uden særlig skelen til lovene og buddene. Jesus disciple talte begge dele. Så farisæerne havde god grund til at anklage ham og give ondt af sig. For de holdt fast i de gamle love og var nidkære i deres overholdelse og de så det som en vigtig opgave at fordømme alle, der ikke gjorde det samme.

Dagens tekst er en af de mange skriftsteder i det nye testamente, som gør op med dette. Og Jesus gør det på elegant vis med et par lignelser, hvor logikken er slående enkel og ligetil!

Hyrden der ikke alene vogter flokken (det kunne man sådan set sige at farisæeren og den skriftkloge allerede gør) – men også forlader flokken for at lede efter strejferen – synderen.

Eller den gamle kone, der fejer og leder – efter den bortkomne mønt. Og ligefrem deler sin glæde over at have fundet den igen med fest for naboer og veninder!

Jesus afslører nogle kedelige mekanismer i vores måde at leve sammen på. Fordømmelsen. Men han bliver ikke der –han dvæler ikke ved dommen over farisæernes snæversyn – han peger faktisk med sine lignelser på en ny vej – som ikke fordømmer farisæerne og de skriftkloge – men udvider deres lille lukkede verden med et langt langt større perspektiv.

Han lukker døren op for udsynet – vidsynet og fremsynet. Et syn hvori der er plads til de vildfarne – de skal blot findes – vindes og bæres hjem.

Et syn der arbejder for en vision – hvor alt det der er blevet væk – er skjult mellem sprækkerne i gulvet – bliver fundet igen – fremvist igen. Og ikke nok med det han doserer sine visioner med glæde – med kærlighed og med fest!

Tænk hvis vi tænkte og følte ligesådan!

Lad os prøve at se det for os engang! Først skal vi lige dykke ned i mørket engang!

- - - Jeg er udmattet – dødtræt og har opgivet min ungdoms visioner.  Dagene ligner hinanden til forveksling. Økonomien er stagneret. Jeg overlever bare. Jeg føle mig fortabt – væk fra flokken – mennesker virker besværlige og krævende. – Kan I mærke det – tungt ikke! – Men vi skal længere ind – helt ind i mørket! - Jeg er blevet væk blandt livets gulvbrædder – mine talenter samler støv i et ukendt hjørne – langt væk fra lyset og livet.

- Nu er vi langt nok nede ikke. Så nu vender vi den lige... :

- For pludselig kommer en mærkelig mand forbi  -han er omgivet af et lille følge. Han kigger på mig uden fordømmelse – uden forbehold – jeg føler ikke noget krav – noget han vil have – men manglen på fordømmelse rører ved noget i mig – noget jeg troede var væk og borte – et lille håb vokser frem, som en blød boble fra et sted dybt i brystet.

- Manden rækker sin hånd frem imod mig – og det føles ikke påtvunget – tværtimod føles det som om han rækker tværs igennem mine sædvanlige mure og forsvarsværker og igen sker der noget mærkeligt – det føles som om noget smuldrer og falder bort idet han rører ved mig. Noget tungt, der havde lagt sig omkring mig – om mit hjerte og mine tanker – som bånd af bly.

- ”Kom”, sagde han og løftede mig op, ”kom og spis sammen med os, drik med os!”. En venskabelig gestus. Jeg havde næsten glemt, hvordan sådan nogle lød. Jeg har i hvert fald ikke selv sagt sådan noget siden jeg var helt ung, og synes at livet stadig var fuld af spændende mennesker.

Men noget var faldet bort – jeg trak vejret lettet, og fik fremstammet et ”Tak – meget gerne!”.

Manden og hans følge sluttede op omkring mig – og hele mit gamle liv – begyndte at slippe sit tag i mig. Små opmuntrende blikke og bemærkninger – trængte igennem min gamle misantropi og sortsyn.

Jeg smilede og mærkede en sær følelse boble i de gamle lemmer. Var det håb? – Kærlighed til livet – til menensker? Var det en spirende tro – tro på livet? - Vi slog os ned – manden gjorde holdt – han hed Yeshua – og inden jeg havde set mig om – sad vi omkring ham, ilden buldrede og varmede. Han fandt et gammelt bæger frem – fyldte det med vin fra sit skind og takkede – gav mig bægeret og sagde ”drik”. Han brød brødet med mig – ”spis dette”.

Nu forlader jeg min lille historie igen. For du har nok regnet ud, hvad jeg prøvede at sige. At der er kræfter i denne verden, som kan og som vil bryde igennem vores mørke og depressioner! Selv når vi har slået kærligheden, håbet, troen og livet ihjel i os selv og alt ser gråt ud – kan det møde os. Jeg tror på at det var det Jesus ville sige med sine lignelser i dagens tekst! At der altid er håb! I hans storslåede vision – bringes syndere og fortabte hjem igen. Hans kærlighed er større end lovens – end skrifternes – den er levende – virksom og rækker ud – søger – finder – rejser op og vender om. I min lille historie spiser og drikker han med mig. Deler vinen og brødet med mig. Kirkens nadver – er selvfølgelig billedet for dette måltid. I oldkirken kaldtes det for agape-måltidet. For netop agape – er det gamle græske ord for den kærlighed, som rækker ud over alle fordomme – domme – og begrænsninger. Den kærlighed Jesus snakker om i dagens tekst. Det er ordet for den guddommelige kærlighed, der ikke er som nogen anden form for kærlighed i denne verden – den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind.  Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.  Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.  Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.  Den kærlighed er din – for hyrden rækker ud til dig i dag – kvinden leder efter dig – og der vil være fest og glæde nårsomhelst du lader dig finde igen. Sig igennem ugen en simpel invitation til hyrden. En ældgammel bøn – måske den ældste vi har – Kyrie Eleison – Herre forbarm dig (over os). -Sig den når du har brug for hjælp – sig den når du længes – sig den når som helst.

For Guds kærlighed - Agape – lever!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.06 | 03:57

Det var en spændende opgave !
Jeg takker for opgaven samt det gode samarbejde
Bh
Christian Montesinos
Hcc Vej og park

...
07.02 | 15:15

Her blev min mor, nu bortgået for 3 år siden, døbt i februar 1919. Født Inger Marie Dyrby Jensen (gift Schou). Jeg var på besøg med hende i 1975 fra Bornholm.

...
23.04 | 19:13

et kært minde jeg var der i 1960. mønstret i søjlerne ligner det jeg har set i
løgumkloster

...
13.09 | 14:58
Sognepræsterne har modtaget 7
Du kan lide denne side