Laetitia-koret - Ubby kirkes børnekor

Laetitia

Børnekoret Laetitia

Pastoratets børnekor hedder Laetitia, som betyder glæde på Latin som jo var kirkens sprog i rigtig gamle dage! Og netop glæde er jo nøglen til al sang - glæden ved at synge og glæden ved at være sammen med andre der vil synge! Og så er det jo også sjovt at opdage at du gang for gang bliver bedre og bedre!

Så kom og vær med!

  • Koret øver hver onsdag kl. 15.30 til kl. 16.30.
  • Kom endelig og vær med!

Alle børn mellem 7 og 12 år kan deltage.
Koret synger i kirken ved særlige lejligheder!
 

Vores tidligere præst Lise skrev:

Børnekoret ved en 1. pinsedags gudstjeneste

Børnekoret Laetitia, som synger i Ubby Kirke, har allerede holdt én koncert. På søndag gælder det pinsegudstjenesten i Ubby Kirke, og børnene glæder sig. - Aarj Erik, må vi ikke nok synge »Du som har tændt millioner af stjerner«? Pleeeease, lyder det utålmodigt fra Marie på ni år.


Laetitia, som betyder glæde på latin, er navnet på Ubby Kirkes børnekor. Syv ud af de ti korbørn er mødt op denne onsdag eftermiddag for at finpudse de sidste strofer inden pinsegudstjenesten på søndag. Sognepræst Lise Bonne er en hyppig gæst, og denne eftermiddag har hun igen taget sig tid til en times latter, sang og leg.

Erik Roved, korets stifter, som til daglig er organist i Ubby Kirke, har for nylig fået Lis Sundahl med som både kormedhjælper og sparringspartner. Denne dag har Lis Sundahl dog meldt afbud til kortimen.

Hvorfor står et kor op?

Erik Roved sætter sig ved klaveret, og børnene synger højt og tydeligt: »Du som har tændt millioner af stjerner«. Et blik hen på sognepræst Lise Bonne viser, at børnene for længst har sunget sig langt ind i hendes hjerte.

Sangen er dårlig færdig, førend børnene har bladret sig hen til den næste ønskede sang i sangmappen.

- Hvad med Puff, kan I ikke godt lide den, spørger Erik Roved, mens et par rynkede næser kigger søgende op mod korlederen.

- Må vi så ikke sidde ned? Jeg har så ondt i fødderne, lyder det prøvende fra Stinna på syv år.

- Ja, hvorfor skal vi egentlig stå op, spørger Marie på ni år, mens hun demonstrativt har armene i siden.

Erik Roved forklarer kort, hvorfor et kor står op og synger, og inden længe synger de syv børn - stående -, højt og klart sangen om Puff, den magiske drage.

To krus sodavand - som altid

Bagefter synger børnene nogle smukke salmer. Mens de synger er der fuldstændig koncentration, men i mellemrummene mellem sangene er der plads til fis og ballade. De hygger sig.

Sognepræst Lise Bonne kommer ind med plastickrus og sodavand, men inden pausen griner børnene højlydt over en skør sangleg.

- Erik, hvor mange kopper sodavand må vi få? To, er svaret - som altid. Efter pausen er der stoledans, og det betyder liv og glade dage. Til slut synger koret endnu nogle sange, hvorefter en sangtime på ingen tid er strøget af sted. Næste gang skal der synges offentligt, ved pinsegudstjenesten søndag formiddag i Ubby Kirke. Børnene glæder sig, det er der ingen tvivl om.  

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.02 | 15:15

Her blev min mor, nu bortgået for 3 år siden, døbt i februar 1919. Født Inger Marie Dyrby Jensen (gift Schou). Jeg var på besøg med hende i 1975 fra Bornholm.

...
23.04 | 19:13

et kært minde jeg var der i 1960. mønstret i søjlerne ligner det jeg har set i
løgumkloster

...
17.05 | 01:31
Kirkeblade har modtaget 1
06.01 | 21:21
Konfirmation har modtaget 3
Du kan lide denne side